Afdelingsleder til serviceområde Ippiarsuk

Kommuneqarfik Sermersooq søger en engageret og stabil serviceleder til plejehjemmet Ippiarsuk på serviceområdet.


Plejehjemmet Ippiarsuk har 43 beboere. En afdeling der er forbeholdt borgere med demens, 23 beboere er fordelt på 2 plejeafdelinger. Herunder er der også en afdeling med 12 beboere for yngre handicappede, som vi også deler hus og samarbejder med.

Ippiarsuk danner også rammen om et aktivitetstilbud for visiterede hjemmeboende borgere.

I alt består Ippiarsuk af 6 underafdelinger. 2 ældreafdelinger, en demensafdeling, køkken, vaskeri/rengøring, administrationen og aktivitetscenter, i alt omkring 70 medarbejdere.


Som serviceleder på serviceområdet i Ippiarsuk kommer du til, sammen med relevante samarbejdspartnere i huset, at stå i spidsen for planlægning og kvalitetssikring af serviceområdet af plejehjemmet. Ippiarsuk er en arbejdsplads med mange forskellige fagområder og opgaver, man skal derfor gerne være omstillingsparat, da opgaverne som Serviceleder er bred. Det er de ældre borgeres hjem, og det er derfor vigtigt, at du som leder er synlig og går foran med god ledelse, hjerterum, faglighed så vi sikrer at sikkerheden er i top.


Vi har udviklingsarbejde i hele ældreområdet, bestående af ledelses udvikling, samt personlig udvikling til alle medarbejdere. Ippiarsuk er et stort og spændende plejehjem, hvor vi har plads til hinanden, arbejder for beboeren i centrum og for at vores værdier som tillid, nærvær, omsorg, tryghed aktiv lytning og livskvalitet skal ses og mærkes.

Endvidere tager arbejdet omkring vores ældre medborgere udgangspunkt i kommunens ældrepolitik som du kan finde her sammen med kommunens øvrige retningsgivende dokumenter:

https://sermersooq.gl/da/politik-indflydelse/politikker-strategier/


Vi søger:

Leder med relevant uddannelse og/eller med flair for ledelse og har erfaring med indkøb og lager administration, herunder it-kundskaber

Har erfaring indenfor sikkerhedsopgaver, så som brandsikkerhed og brandsikring

Har gerne erfaring indenfor rengøringsområdet, herunder kvalitetskontrol

Du har gerne praktisk erfaring indenfor ældre området generelt, men ingen krav

Som leder for serviceområdet er du den der vægter et godt samarbejde med dine medarbejdere og øvrige ledere i Ippiarsuk

Kan udarbejde instrukser, procedurer og retningslinjer efter behov, som er tydelige for alle medarbejdere og sikre oplæring til alle medarbejdere

Har gode samarbejdsevner, og vilje til forandring, udvikling, samt at skabe et godt arbejdsmiljø                        

Du skal kunne tænke kreativt og positivt samt målrettet

Bevarer overblik i krisesituationer

Overblik over budget og økonomi, samt overholder et budget

Er fleksibel og loyal overfor arbejdspladsen

Sikre rekruttering, ansættelser og fratrædelser, sikre at overenskomster overholdes

Kan udarbejde Funktionsbeskrivelser, samt vagt og ferie planlægning

Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav


Vi tilbyder:

Muligheden for at styrke og udvikle Serviceområdet i Ippiarsuk til fordel for vores ældre medborgeres livskvalitet og sikkerhed i hjemmet

En hverdag, hvor ikke to dage er ens

Gode muligheder for sparring med andre lederkollegaer

Tæt samarbejde og sparring med leder af Ippiarsuk

Mulighed for personlig og faglig udvikling

Mulighed for samarbejde med engagerede og dygtige medarbejdere

Refererer direkte til lederen i Ippiarsuk


Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.


Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.


Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.


Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Fg. Forstander Peter Lund Eriksen, tlf. +299 36 71 74 eller e-mail: pelr@sermersooq.gl


Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 1250-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.


Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.



Ansøgningsfrist: 16. december 2025