Utoqqaat Illuat søger Aktivitetsmedarbejder til Qanilaarfik

Plejehjemmet Utoqqaat Illuat søger en engageret aktivitetsmedarbejder til vores aktivitetscenter Qanilaarfik. Plejehjemmet Utoqqaat Illuat er en af Kommuneqarfik Sermersooqs ældreinstitutioner og er beliggende i centrum af Nuuk.


Husets værdier er:

Nærvær, godt samarbejde, gensidig respekt, glæde, loyalitet og god kommunikation.


Ældres værdier er:

At være glade sammen, At respektere hinanden, glæde, ønskes ingen bagtaleri og at være venlige


Om Qanilaarfik:

Qanilaarfik er et samlingssted for pensionister, handicappede og beboere på plejehjemmet, hvor der i samarbejde med brugerne tilbydes vedligeholdelsestræning, pleje, omsorg og socialt samvær.


Arbejdsopgaver:

Planlægge og gennemføre forskellige aktiviteter, som stimulerer, træner og inspirerer brugere og beboere

Medvirke til udvikling af aktivitetsområdet ud fra brugernes behov og ønsker

Samarbejde med terapeutteamet om planlægning af træning/gymnastik

Deltage i pleje- og omsorgsopgaver omkring brugere, der visiteres til dagscenter

Forebygge ensomhed og støtte brugernes livskvalitet

Samarbejde med frivillige og kollegaer i huset

Indkøb af aktivitetsmaterialer i samarbejde med leder/souschef

Deltage i møder med personale og brugere


Vi søger en medarbejder som:

Har gerne erfaring med aktiviteter inden for ældreområdet

Har gerne erfaring fra tværfagligt samarbejde

Har kreative eller håndværksmæssige evner og interesser

Har interesse for ældre- og handicapområdet

Er åben, ansvarsbevidst, respektfuld, fleksibel og samarbejdsvillig

Kan tilrettelægge sit arbejde og igangsætte aktiviteter ud fra brugernes behov


Vi tilbyder:

En meningsfuld og varieret hverdag med fokus på trivsel og aktivitet

Et godt samarbejdsmiljø med engagerede kollegaer

Mulighed for at præge og udvikle aktivitetsområdet i samarbejde med ledelsen

Arbejdstiden er 40 timer om ugen hovedsagligt i dagvagter


Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.


Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.


Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Forstander Kathrine Lerch-Amondsen, tlf. +299 36 61 31 eller e-mail: kler@sermersooq.gl


Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 1260-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.


Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 22. december 2025