Kommuneqarfik Sermersooq søger 1 HR-konsulent/Specialkonsulent

"Vil du være med til at styrke og udvikle vores HR-funktion i kommunen? Vi søger en engageret HR-konsulent/Specialkonsulent, der brænder for at skabe positive arbejdsrelationer og bidrage til en sund og effektiv arbejdskultur. Hvis du er en proaktiv og serviceorienteret teamplayer, der ønsker at være med til at forme fremtiden for vores arbejdsplads, så er dette din chance”.


Hvem er vi?
HR-teamet består af 2 Kontorfuldmægtige, 10 HR-Konsulenter, Jurist, Afdelingsleder og en HR-chef, som alle sidder på hovedkontoret i Kommuneqarfik Sermersooq Rådhus.


HR-afdelingen har medansvar for at kommunen ansætter de rette folk til de rette stillinger, og efterfølgende fastholder dygtige medarbejdere i kommunen. Dette sker ved en tæt kontakt og samarbejde med de forskellige ledere i hele kommunen.


Som ny kollega i HR-afdelingen vil du blive tilknyttet et forvaltningsteam, der primært servicerer og rådgiver ledere i et forvaltningsområde og også støtter op om afdelingens fælles driftsopgaver. Vi fokuserer hele tiden på at forbedre vores processer og arbejdsgange, så du vil have rig mulighed for at byde ind med forslag hertil. Vi har uformel omgangstone i afdelingen, vi lægger vægt på at have det sjovt sammen og have arbejdsdage, der aldrig er ens.


Stillingens indhold:

Administrativ håndtering af ansættelser og fratrædelser  

Tager vare om komplicerede personalesager i et konstruktivt samarbejde med ledelsen

Bidrager til løbende kvalitetssikring af procedurer og arbejdsgange i afdelingen

Yder sparring, rådgivning og undervisning efter behov til ledere vedrørende personalemæssige spørgsmål, herunder ansættelsesretlige forhold i henhold til gældende overenskomst

Løfter HR-afdelingens mange udviklings- og implementeringsopgaver sammen med kolleger

Bidrager til at udvikle nye tiltag og initiativer

Medvirker aktivt til at realisere organisationens målsætning om respekt, ansvar og udvikling


Forventninger til ansøgere:

Erfaring inden for HR og sagsbehandling

Kendskab til personaleadministration og overenskomster inden for offentlig myndighed i Grønland

Gerne kendskab til brugen af Mindkey

Gerne en relevant uddannelse inden for faget, eller tilsvarende

Udviser initiativ og handlekraft samt er serviceminded

Gode samarbejdsevner såvel internt som eksternt

∙Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav


Vi tilbyder:
Et udfordrende og givende job, hvor du kommer til at have medansvar i udviklingen af afdelingens administration og servicering af ledere. Vi prioriterer godt kollegaskab og støtter din løbende udvikling til at kunne varetage de komplicerede opgaver, der også er en del af hverdagen, som vi løfter sammen i afdelingen.


Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til
HR-afdelingsleder Nuuni Ezekiassen, tlf. +299 36 71 43 eller e-mail: eznu@sermersooq.gl


Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.


Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre,
i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.


Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.


Bolig:
Der kan ikke til anvises personalebolig til stillingen.


Ansøgning:
Ansøgning mærket med
 Job nr. 341-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.


Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 30. april 2024