Børnefamilievejleder til Kuserneq

Vil du være med til at styrke små børns udvikling og skabe trygge rammer for sårbare familier?


Kuserneq søger en engageret børnefamilievejleder til vores bo- og behandlingstilbud for familier med spæd- og småbørn.


Vi arbejder helhedsorienteret med familien med fokus på barnets trivsel og udvikling. Vi støtter forældre i at udvikle deres forældreskab, skabe struktur i hverdagen og forstå deres barns behov og udvikling.


Om stillingen

Som børnefamilievejleder arbejder du med barnets trivsel og udvikling samt samspillet mellem barn og forælder.

Dine opgaver er bl.a.:

∙At støtte barnets udvikling og trivsel

∙At guide forældre i at forstå og reagere på barnets signaler

At arbejde med samspil og mentalisering

∙At planlægge og deltage i aktiviteter (fx leg, sanserum og børnegrupper)

∙At bidrage med observationer og faglige vurderinger

Du indgår i et tæt samarbejde med teamet og er en del af den samlede behandlingsindsats.


Om Kuserneq

I Kuserneq arbejder vi helhedsorienteret med både barnet og forældrene. Vores indsats er opdelt i:

Børnefamilievejledere, som har fokus på barnets trivsel, udvikling og samspillet mellem barn og forælder

Voksenfamilievejledere, som arbejder med forældrenes personlige udvikling, struktur og hverdagsliv


Derudover består teamet af en leder, behandlingsrådgiver og psykoterapeut, som sammen sikrer en samlet behandlingsindsats.


Vi søger dig, der:

Har en relevant faglig baggrund (fx pædagog)

Har erfaring med børn, gerne spæd- og småbørn

Har interesse for familiebehandling og samspil

Kan arbejde både relationelt og struktureret

Er rolig, tydelig og tålmodig i mødet med familier

Det er en fordel, hvis du:

∙Har kendskab til tidlig udvikling, tilknytning eller mentalisering

∙Har erfaring med eller interesse for sansemotorik og tidlig stimulering

∙Kan arbejde med struktur og guidning i familiernes hverdag


Vi tilbyder

Et meningsfuldt arbejde med fokus på børn og familier

Et fagligt engageret team

Tæt samarbejde og sparring i hverdagen

Mulighed for faglig udvikling

En arbejdsplads med tydelige rammer og fælles retning


Praktisk

Stillingen er fuldtid

Arbejdstid 8-16

Der kan forekomme aktiviteter og ture med familier

Der indgår vagtordning


Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.


Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.


Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.


Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.


Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Afdelingsleder Solveig Mølgaard, tlf. +299 36 61 76 eller e-mail: solm@sermersooq.gl


Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 522-26og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.


Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.


Ansøgningsfrist: 8. juni 2026