Fagchef til MISI og Afdeling for Støttepersoner

Kommuneqarfik Sermersooq søger en udviklingsorienteret Fagchef for MISI og afdeling for støttepersoner til børn og unge til Forvaltningen for Børn og Skole.


Vil du stå i spidsen for en ny retning på børne- og ungeområdet? Brænder du for at skabe bedre sammenhæng for børn og unge? Tror du på, at de bedste løsninger opstår, når fagligheder arbejder sammen – og har du modet til at udfordre vanetænkning og bygge bro på tværs af organisationen?

Så kan dette være en af de mest spændende chefstillinger i Grønland.


I Kommuneqarfik Sermersooq har vi en klar ambition: Vi vil skabe en mere sammenhængende indsats for børn og unge, hvor deres behov er omdrejningspunktet – ikke vores organisatoriske opdeling. Derfor søger vi en Fagchef for MISI og afdeling for støttepersoner til børn og unge, der kan være med til at udvikle både rådgivningsområdet og den samlede organisering på tværs af dagtilbud, skoler og øvrige fagområder.


Vi søger ikke blot en leder til at drive en afdeling. Vi søger en chef, der har lyst til at præge udviklingen af hele vores børne- og ungeområde.


En chefrolle med reel indflydelse:

Som Fagchef for MISI og afdeling for støttepersoner til børn og unge bliver du en central strategisk leder i Forvaltningen for Børn og Skole og refererer direkte til direktøren.

Du får ansvaret for den faglige og organisatoriske udvikling i MISI og afdeling for støttepersoner til børn og unge.

Du bliver du en vigtig medspiller i udviklingen af hele forvaltningen. Sammen med de øvrige fagchefer skal du være med til at skabe en organisation, hvor børn og familier oplever én sammenhængende kommune – ikke forskellige afdelinger. Aktuelt har vi for eksempel igangsat en omlæggelse af tilgangen til indsatsen på støttepersonsområdet. Indsatsen skal tage udgangspunkt i barnets behov dér, hvor barnet er, og ikke i, hvor pengene aktuelt ligger, eller hvilken afdeling der formelt ejer en bevilling, og at ressourcerne skal anvendes tidligere, mere fleksibelt og mere fagligt.

Det betyder, at du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens samarbejde mellem rådgivning, dagtilbud, skoler, forebyggelse, støtte og øvrige indsatser.


Vi tror på ledelse gennem fællesskab:

Du bliver en del af en stærk og ambitiøs chefgruppe, hvor vi ser hinanden som medledere frem for områdechefer.


Vi arbejder ud fra en fælles ambition om at:

Skabe én samlet retning for børne- og ungeområdet

Nedbryde organisatoriske siloer

Styrke det tværgående og tværfaglige samarbejde

Udvikle løsninger på tværs frem for i hver vores afdeling

Skabe en kultur præget af tillid, mod, nysgerrighed og fælles ansvar.


Vi tror på, at ledelse er noget, vi lykkes med sammen.


Om stillingen:

Forvaltningen for Børn og Skole består af følgende afdelinger: Skole, MISI & afdeling for støttepersoner til børn og unge, Dagtilbud, Fritid & Kultur, Udvikling, Sundhedsfremme & Forebyggelse samt Staben.


MISI er et rådgivningscenter, der tilbyder pædagogisk-psykologisk rådgivning til fagfolk, der arbejder med børn og unge mellem 0-18 år. MISI rådgiver om problemstillinger vedr. børns udvikling, trivsel og læring. MISI Sermersooq arbejder hver dag for at sikre trivsel, udvikling og læring for børn og unge i Kommuneqarfik Sermersooq. Det kræver en rådgivningsenhed, der er tydelig i sin rolle, stærk i sin faglighed og bæredygtig i sin organisering.


Afdeling for støttepersoner til børn og unge yder en socialpædagogisk indsats til børn og unge med væsentlig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse og/eller hvor der er sociale udfordringer i barnets omgivelser, typisk i hjemmet eller familien, og hvor der samtidigt foreligger et behov for specialpædagogisk støtte. Den specialpædagogiske indsats kan også være rettet mod barnet eller den unges familie, dagtilbud, skole og/eller fritidstilbud.


Stillingen er på fuldtid og er placeret i Nuuk.


Dine vigtigste opgaver:

Du skal både sikre en velfungerende drift og være drivkraft for udviklingen.


Det indebærer blandt andet, at du:

Leder og udvikler MISI og afdeling for støttepersoner for børn og unge med fokus på høj faglig kvalitet og bæredygtig drift

Understøtte direktøren i at bygge bro mellem den politiske ledelse og den faglige organisation.

Omsætter strategier til konkrete løsninger, der skaber værdi for børn, unge og familier

Driver udviklings- og forandringsprocesser på tværs af organisationen

Styrker samarbejdet mellem MISI, dagtilbud, skoler, støttepersonsområdet og øvrige samarbejdspartnere

Udvikler en kultur præget af tværfaglighed, læring og fælles ansvar.

Økonomiplanlægning og -opfølgning


Din profil

Har en relevant uddannelsesbaggrund som lærer, pædagog, psykolog eller tilsvarende – gerne suppleret med videreuddannelse eller overbygning inden for fagområdet, forvaltning eller ledelse

Har dokumenteret ledelseserfaring, gerne fra en politisk styret organisation

En strategisk leder og evner at omsætte politiske beslutninger til praksis

Har fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og følgeskab

Har erfaring og forståelse for forandringsledelse og organisationsudvikling

Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner

Er stærk i at skabe tværsektorielt samarbejde på tværs af afdelinger og sektorer


Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.


Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.


Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.


Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Direktør Tina Evaldsen, tlf. +299 22 65 56 eller e-mail: ks26tiev@sermersooq.gl


Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 699-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.


Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.


Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.



Ansøgningsfrist: 18. august 2026